Sommerferie 2021

Så stod den på camping i det jyske i uge 28. En dejlig ferie med masser af natur, badning, hygge og hundetræning i lækre arealer og godt selskab 🙂 Tak til især Laila Klitte Mogensen for at have arrangeret nogle gode træninger!!

Søndag og mandag skulle Stine på sporkursus med Argon. Den lille bandit (Argon!) kløede på og blev godt træt på den fede måde! Efter kursus mandag kørte vi til Viborg plantage, hvor der blev trænet lange lige løb til spande. Et fedt areal i Viborg, hvor hunden får godt hjælp til at holde retningen pga. nogle gode rækker i skoven. Så der er der virkelig mulighed for at træne de lange lige løb!! Det er særligt godt til nyopstartede hunde, unghunde eller hunde der har en tendens til at dreje af i arealet.

Hér ved siden af, kan du se en video af træningen fra Viborg plantage.

 

Dette areal passer til Argons niveau lige nu, hvor han veksler mellem lette baner og lidt sværere baner. Hér i Viborg får han hjælp til både at holde retning og dybde i sine løb. 
Bemærk hvorledes Stine arbejder på at indarbejde Argons returløb til midten med en lille bue fremad i arealet. Det gør hun ved verbal ros samt klap i hænderne. 

Tirsdag kørte vi til Rold Skov, hvor der blev trænet på en noget sværere bane. Et fedt areal, men udfordrende med masser af bevoksning i skovbunden, kvasbunker og en skråning “med banen”, som Argon aldrig har prøvet at løbe på før. Som man kan se på videoen hér ved siden af, gav det Argon visse udfordringer. Han klør heldigvis super fint på. Disse træninger skal der helst ikke være alt for mange af indenfor et kort interval, hvor udfordringerne overstiger kapaciteten. Men engang imellem skal man prøve hunden af. Og så må man hjælpe den igennem. Men man skal passe på med at gå for hurtigt frem! Man risikerer dels at fejlindlære men også at fjerne noget af motivationen. 

Hér kan I se hele banen i Rold Skov. Med alle Argons udslag. Banens niveau ligger lige pt. over hvad han matcher. De lette baner tager han fint, men de svære baner volder ham lidt udfordringer. Især den høje beplantning er lidt svært for ham at holde retningen i. Der mangler momenttræning! Men han klør godt på og tager korrektionerne rigtig fint. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *