- NW konkurrence var hos Hvalsø Hundevenner
Vores første NW konkurrence i Hvalsø er beskrevet i et separat indlæg 🙂
2. NW konkurrence var hos Hundesymfoni

INDESØGET. Kilden sad under skuffedariet, markeret med blå prik. Selvom dommeren var sød at udpege kilden, og jeg fik lov til at sende Felix direkte på igen, slog han slet ikke på den! ØV..

BEHOLDERSØGET. Kilden markeret med blå prik. Felix løb bare forvirret rundt, og det virkede som om han helt havde tabt sutten. Og det har jeg helt sikkert også gjort!!

UDESØGET. Kilden sad nederst på det ene bænkben, markeret med blå prik.

KØRETØJSSØGET. Kilden sad på fælgen på venstre fordæk.
Altså de sommerfugle i maven jeg havde sidst, var der sgu stadig!! Jeg var meget spændt på, hvordan det skulle gå i det indesøg!
Vi startede med først indesøg og derpå kassesøget. Indesøget missede vi igen!! *what* Og fordi jeg blev så oprevet over det, ja så fik jeg ikke belønnet ham efter søget. Så det gjorde (tror jeg), at han missede kassesøget også. Nederen!!! men så lærte jeg da det – stakkels Felix. Der var jeg godt nok nede i kulkælderen, og havde egentlig mest lyst til at køre hjem!! Men så faldt jeg i snak med nogle søde med-NW-tosser. Og de fik mig heldigvis på benene igen! Derfor blev jeg og gik til ude- og bilsøget. Og det gik rigtig fint 🙂 Men der var jeg nok ikke så anspændt mere!!
Det skal lige siges, at inden 2. konkurrence havde jeg fået adgang til en del indendørs arealer (tak til Majbritt Schunck, Catch hundetræning Danmark) og havde derfor haft mulighed for at træne indendørs. Men jeg følte alligevel bare, at jeg slet ikke havde styr på det indendørs! Og det er jo nok det der har smittet af på Felix!
Jeg var også heldig at komme på hos Powerdog (tak til jer!) til én af deres instruktørdage. Hér fik jeg fremvist vores måde at søge på, og de kom med den opfordring, at jeg skulle træne på vores samarbejde, at jeg skulle træne på en søgevæg eller fx. en stor rist (detailsøg) og at jeg skulle træne på at Felix har slået næsen til under hele søget. Så det har jeg så prøvet at fokusere på i vores træning op til denne konkurrence. Det havde så tydeligvis ikke hjulpet ;-P
3. NW konkurrence var hos Old English Sheepdog, Lyngby

Lykken er stor
Jeg havde denne gang besluttet mig for at prøve at lægge alle forventninger bort, at se det som en god træning. Jeg havde besluttet mig for at belønne Felix efter hvert søg, om han fik det eller ej, set i lyset af sidste konkurrence. Og på at styre søgene lidt mere.
Denne gang gik det markant bedre! Han fik alle fire søg *WUHUU*. Fine markeringer, god ro. NICE. Det gik ikke særligt hurtigt, heller ikke udesøget, som ellers er hans favorit. Men det kan sagtens være derfor, at vi fik dem alle – knap så meget stress. Og jeg var bare lykkelig for, at vi havde fået alle fire! Den kære dommer må have troet, at jeg var mentalt retarderet efter min jubel og frikadelle-fest efter indesøget (som var det allerførste søg) 🙂
Vi endte faktisk med at få en samlet 3. plads og en 3. plads i udesøget. Så det blev det jo kun bedre af!
Refleksioner
Hvad har jeg så lært i de 3 konkurrencer?? Svaret er: rigtig meget. Man kan træne en hel masse, men det er bare ikke det samme som at stå i en konkurrence, hvor der er nervøsitet, en masse andre deltagere og hunde, nye søgeområder, blindsøg etc.
Jeg har reflekteret en hel del over, hvordan jeg kan optimere vores konkurrencer. Vi skal arbejde mere med forskellige detaljer, herunder pooling-effekt, og jeg skal blive markant skarpere på at tolke på søgeområdet under banegennemgangen, altså reflektere og ikke bare kigge. Således at jeg kan byde ind med mere. Og så skal vi bestemt også arbejde med roen – at få brugt vores krudt rigtigt!
Personligt synes jeg det er mega fedt at gå til konkurrence! Man lærer rigtig meget om hvordan man fungerer som team, når det hele spidser lidt til 🙂 Jeg har lært rigtig meget om hvor vigtigt det er, at mit mindset er det rigtige. Og at jeg skal lære at nyde det hele – de ting der går godt, de ting der går dårligt, nervøsiteten, det at møde nye mennesker og lytte til deres historier – det er alt sammen en del af processen 🙂
HVAD SÅ NU??
Felix er en hund som er super hurtig inde i søgene. Han har en tendens til stress, og det kommer også til udtryk i hans måde at søge på. Han vil helst starte med at blæse rundt en enkelt runde inde i søget, før end han slår næsen til. Jeg kan ikke tælle det antal gange, hvor han er blæst forbi et tærskelsøg!! Han lader sig simpelthen rive med af gejsten for det der skal til at ske, at hans krop ikke rigtig kan rumme det! Og det er jo selvfølgelig dejligt, at han er så glad og forventningsfuld!! Meeeen…det ville nu også være rart, hvis vi ikke skulle spilde tiden unødigt 🙂 Fordi han bare ELSKER at arbejde, og altid lignede en hængt kat når der kun var én kilde, sammen med det faktum at det er et mareridt at søge med ham i line, ja så var jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi skulle videre til NW2 så hurtigt som muligt.