Momenttræning i skoven idag.
Idag trænede vi først rundering. Der blev hér fokuseret på forcering af forskelligt terræn. Bl.a. øvede vi forcering af åløb. Det er vigtigt for hunden at lære at springe over åløb, således at den ikke drejer fra og løber langs åen. Samtidig skal den også lære at bedømme åens bredde/dybde, således at den ikke hovedkuls bare springer, men at den lærer at passe lidt på sig selv. Momentet sving blev også øvet, således at hunden får dækket hele svinget ordentligt. Husk nu som hundefører at være opmærksom på at få dækket svinget ordentligt. Det gælder både den udvendige side af svinget og den indvendige!!
Der blev løbet til spande med direkte belønning.
Efter rundering trænede vi felt. Fokus var her på genstande som kunne udfordre hundene – bl.a. gummidyr og hårde plastrør. Det er ikke alle hunde der er lige vilde med hårde plastrør. Og hunde, som tygger i meget bløde genstande. Så husk at variere de genstande du bruger!



