Halsgivning

Geo har nu trænet på bringsel længe. Uden at det har haft den ønskede kvalitet. Så derfor prøver vi nu at køre ham ind som halsgivningshund. Og det virker som om det passer bedre til ham!

Skal min hund være bringsels- eller halsgivningshund??

Der er stor forskel på bringsel og halsgivning. Det mest åbenlyse giver sig selv. Men har du overvejet for og imod??

Indlæring af halsgivning:

Man kan lære en del hunde at gø på kommando, selv når de er helt små.  Men derfra og til at de har lyst til at løbe ud og gø af en fremmede person, ja der er et stykke vej. Ikke alle racer er lige modige, og ikke alle hunde har mod og lyst til at gø af fremmede. Nogle hunde kan også have svært ved at gø, og det bliver ikke lettere for dem, når de så også skal løbe og gø, imens de er forpustede.

Jeg foretrækker selv bringsel af flere af de ovenstående grunde, men Geo vil hellere give hals, og derfor er han startet på bringsel og senere kørt over på halsgivning.

Indlæring af bringsel:

Man kan med fordel starte alle hvalpe op med bringsel, da de derved lærer at løbe ud til en figurant uden at skulle være alene med en fremmed person, men bare skal tage et stykke slange fra dem og bringe tilbage til sin fører. Det vil give dem en fortrolighed med at løbe ude til fremmede, samt blive motiveret for selve det at rundere. Senere kan man køre hunden over på halsgivning, hvis man ønsker det, og den har det nødvendige mod det kræver.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *