Moment – retning

Momenttræning - træning af retningsløb

Det er vigtigt at grundfærdighederne er på plads, inden vi begiver os ud i skoven og træner rene runderingsøvelser. Grundfærdighederne kan sagtens trænes i nemt terræn, således at når vi endelig kommer i skoven, ja så skal hunden ikke forholde sig til en hel masse nyt på én og samme tid. Men kan koncentrere sig om selve det at skulle løbe i sværere terræn. Dermed ikke sagt, at man ikke kan køre disse øvelser i skoven også. For det er nemlig en rigtig god idé!!

Nedenfor kan du se tre forskellige øvelser; “firkant”, “cirkel” og “længere ud”. Hver øvelse har hver deres særlige styrker, men fælles for dem alle er, at de lægger et godt fundament  af løbelydighed.

Øvelsen "cirkel".

Hér ses øvelsen “cirkel” stillet op.

En øvelse der træner hundens retningslydighed. Du kan variere sværhedsgraden vha. antallet af spande. Nedenfor kan du se øvelsen udført.

Husk at sende hunden i det helt rigtige øjeblik – når den har fokus ud i arealet i den ønskede retning. 

Sørg for at det er dig der styrer det på midten – lad ikke hunden trække dig frem.

Løber hunden mod den forkerte spand, så korriger lige så snart du kan se det. Husk at en korrektion ikke skal anses som en straf. Beløn derfor gerne, når hunden udviser lydighed for et hjemkald.

Hér ser du Geo begå et par løbefejl. Han bliver straks korrigeret med “Nej”. Og fordi han er vant til måden “nej” bliver brugt på, kan man se, at han ikke “bliver ked af” rettelsen. Han løber tilbage og får en goodie for hans lydighed for hjemkaldelsen. Stine går derpå lidt tættere på den rigtige spand, og sender igen.

Øvelsen "længere ud".

Her ses øvelsen “længere ud” stillet op.

Øvelsen “længere ud” bruges til at træne løbelydigheden – forståelsen af retning, kommandoen “længere ud”, træner lydigheden for hjemkald  samt træner jeres samarbejde på midten. Nedenfor kan du se øvelsen udført. 

HUSK at træne med den rigtige afstand til spandene! 

Sværhedsgraden kan øges ved at sætte spandene tættere ude i banen.

Geo får i denne øvelse direkte belønning på spandene. Derfor står han noget tid ved hver spand.

Bemærk hvordan en ekstra god belønning på spandene kan højne motivationen 😉

Øvelsen "firkant".

Øvelsen “Firkant” ses hér stillet op. 

Øvelsen træner retningsforståelsen hos hunden i feltsøget. Nedenfor kan du se den udført.

Øvelsen oparbejder forståelsen hos hunden for at dække feltets areal bedst muligt!  Arbejd fra start af diagonale løb ind.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *